Vi køber en færdig carport

Det var temmelig tidligt på morgenen i går, at min nabo begyndte at larme inde på sin grund. Jeg vidste godt, hvad han skulle i gang med, for det fortalte han mig for flere dage siden, så jeg gad ikke stå ud af sengen for at se, hvad der skete inde ved siden af. Jegvar lige kommet hjem fra en udenlandsrejse – jeg var booket som taler via bureauet A-Speakers til at tale i England forleden.

Min nabo, der hedder Lars, købte sit hus for et lille års tid siden, og han har lige siden haft travlt med forskellige former for renovering af huset. Han og hans kone har således selv udført det meste af arbejdet med at lave helt nyt badeværelse og ligeledes nyt køkken.

Nu har de efterhånden fået det ældre hus, som før Lars og hans kone var beboet af et par ældre mennesker, som i mange år ikke har foretaget nogen former for arbejde på huset, til at ligne deres drømmehus, og jeg må bestemt også indrømme, at det er blevet flot indvendigt.

Nu er tiden kommet til husets carport, som de sidste mange år har lignet noget, der kan styrte sammen hvilket øjeblik, det skal være. Jeg lå i varmen under dynen og havde faktisk lidt medlidenhed med Lars, der lige nu sled i det med mukkert og koben for at fjerne den gamle carport. Vi køber selv en ny carport fra Lyngsøe.

Da jeg lidt senere var stået op og var kommet til ordentlig bevidsthed ved hjælp af et par kopper kaffe, stak jeg hovedet udenfor for at se, hvor langt Lars var nået med nedbrydningen. Han havde virkelig haft travlt, for carporten var helt væk bortset fra de betonklodser i jorden, som havde båret stolperne. Lars havde fortalt mig, at han ville bevare dem, for han havde faktisk ikke plads på grunden til at bygge en større carport end den gamle.

Til gengæld havde han planlagt at opføre et stort opbevaringsrum til redskaber og den slags i bagenden af carporten, så han også kunne få plads til at opmagasinere sin havemøbler om vinteren uden at skulle bakse dem ned i husets kælder, hvortil der kun er adgang udefra via en smal og temmelig stejl trappe.

Jeg slentrede over til Lars for at lykønske ham med, hvor langt han var nået. Det passede lige med, at han vist også trængte til en kort pause i arbejdet, for han gav sig i hvert fald til at sludre hyggeligt om tingene. Og han blev vældig glad, da jeg sagde til ham, at han bare skulle sige til, hvis der var noget jeg kunne en hjælpende hånd med. Jeg understregede, at mine håndværksmæssige evner nok kan ligge på et lille sted, men der kunne jo blive tale om, at han fik brug for hjælp til at holde et eller andet under byggeriet.

Lars viste mig, hvor han ville have det nye rum bag ved carporten, og på jorden tegnede han op, at der i den ene side af rummet skulle være et cykelskur til familiens cykler. Derfor ville han lave en dør til cykelskuret, så der bliver adgang fra carporten, mens han ville have en anden dør i modsatte side, så der bliver adgang fra haven. Det skal nok blive godt. Vi vælger dog et færdigt cykelskur fra Lyngsøe i stedet.