Spildevand

Det er bestemt ikke altid lige nemt med de her pengeskabe, vi har på kontoret. Forleden skulle jeg bruge nogle papirer, vi har opbevaret i ét af dem, men jeg kunne ikke få låsen op. Det er et pengeskab med elektronisk lås, og jeg fik koden af min chef. Da jeg trykkede koden ind, skete der ingenting. Nada. Jeg måtte tilbage til chefen. Han er en travl mand, og han blev lidt irriteret, da jeg spurgte ham, om han var sikker på om, at han havde givet mig den rigtige kode.

Ny kode

Han tjekkede og opdagede, at han havde ændret koden få dage før. Han gav mig den nye kode.

Tilbage til kælderen og trykke på tasterne igen. Intet. Det åbnede ikke. Det var ikke godt.
Normalt, når man trykker koden, kan man høre, at tasterne reagerer. Det havde jeg kunnet høre før, da jeg tastede den forkerte kode ind. Men nu var det, som om at pengeskabet slet ikke reagerede. Det var faktisk, som om at jeg tastede på et tastatur, der ikke var forbundet med låsemekanismen.

Jeg forsøgte at kombinere tallene, jeg havde fået af min chef på en anden måde. Der skete intet. Jeg havde ikke lyst til at gå tilbage til ham for at fortælle, at koden ikke virker. Det er ikke en sjov situation at stå i. Slet ikke når man har travlt, og sagen bare skal gøres færdig.

Hvad nu?

Men der stod jeg altså og trykkede på tasterne. Og der skete ingenting. En kollega kom og hentede nogle papirer i et andet pengeskab. Det fungerede fint. Han kiggede på mig og spurgte, om han kunne hjælpe mig. Jeg må have udstrålet voldsom frustration over pengeskabet.

Han var sød og forsøgte sig med koden, jeg havde fået. Han kunne heller ikke åbne det. Jeg tror, du må tilbage til chefen og bede om sikkerhedsnøglen. Det virker, som om batteriet er gået, og skal skiftes.
Det gav mening. Jeg havde ikke tænkt på, at batterier har en bestemt levetid, inden de skal skiftes ud. Jeg gik tilbage til chefen og bad om sikkerhedsnøglen til skabet. Han kiggede på mig. Nu er det, tredje gang du kommer, har du ikke fået fat i de papirer endnu? Der er gået en time!

Jeg måtte fortælle ham, at koden, han har givet mig, ikke fungerer, fordi batterierne er løbet døde.

Min chef ledte efter nøglen i sine skuffer. Han kunne ikke finde dem. Du, jeg tror, jeg har glemt dem derhjemme. Kan det vente med de papirer til i morgen?

Nu var det min tur til at blive irriteret. Ét er, at batterierne ikke er blevet skiftet, og jeg bruger en time på at finde ud af det. Noget andet er, at sikkerhedsnøglen slet ikke er i huset, men hjemme hos chefen. Tænk nu, hvis min kollega heller ikke kunne have fået de papirer, han havde brug for? Og det tredje er, at min deadline er i overmorgen, og der er et langt stykke vej, før jeg kan få sagen, jeg arbejder på, hvis jeg ikke kan få papirerne i dag. Det ligner en rigtig lang dag på kontoret i morgen.

Jeg går tidligt hjem efter at have aftalt med chefen, at det første, han gør i morgen, er at åbne pengeskabet, så jeg kan få papirerne og komme videre.