Et stort barn
Min søn er et stort barn. Han er dog også en ansvarlig, voksen mand. Men en gang imellem så synes jeg virkeligt, at han er barnlig. Fx så har han sådan en fetich med computer klistermærker. Jeg ved ikke, hvor han har fået den fetich fra. Jeg ved bare, at han kan bruge timer på at lede efter klistermærker. Forleden fortalte han mig, at han har fundet et sted på nettet, hvor man kan købe stickers. Fra Supreme. Han har bestilt nogle, de kommer i sæt med 2 stk. Så vil der være en sticker til ham og til hans søn på 14.
Nåda.
Brands
Jeg var slet ikke klar over, at der findes brands inden for klistermærker til computere. Men, hvorfor ikke? Altså ligesom der er brands inden for sportssko. Jeg søger jo ofte selv på nettet efter bestemte brands. Fx sidste gang, så søgte jeg på ”Nike sko dame”. Så hvorfor skulle der ikke være brands inden for klistermærker. Jeg var bare ikke klar over det.
Priser på klistermærker
Jeg må da bare indrømme, at det var godt, at jeg sad ned, da min mand fortalte mig, hvad klistermærkerne, han købte, koster. Jeg havde regnet med, at han ville sige omkring 10 kr., da jeg spurgte ham. Men sådan var det ikke. Og egentlig logisk nok. Man betaler jo for et brand, som man ved, er god kvalitet. Så det gør man nok også for en sticker.
Alligevel, så synes jeg, at det er lidt besynderligt, at hans lap top er overfyldt med klistermærker. Det ser faktisk ud, som om at den har et permanent sleeve på. Forhindrer de der computer klistermærker ikke ventilationen i maskinen? Jeg synes da, at jeg kan mærke på min egen lap top, at den en gang imellem bliver overophedet.
Det er et spørgsmål, jeg nok først får svar på, den dag, hvor han kan lugte smeltet lim, imens han arbejder ved sin computer.
Pudsig ide, ikke?
Jeg har tit tænkt på, at det er en lidt pudsig ting at gøre. Altså at sætte klistermærker på sin computer. Men hvorfor ikke? En lap top er jo et kært arbejdsredskab. Og man vil vel gerne sætte sit personlige præg på det. Eller måske er det bare en mode, der er opstået, fordi man på et eller andet tidspunkt er kommet til at bytte lap top med en anden på arbejdspladsen eller i klassen. De ligner jo hinanden de der computere. Så måske er det en måde, man ligesom skriver sit navn på computeren, så alle kan se, hvem den tilhører. Jeg ved det ikke. Egentlig er jeg også ligeglad.
Jeg har ikke brug for computer klistermærker, fordi jeg sidder ikke i et klasseværelse eller på en arbejdsplads. Jeg bor alene i min lille lejlighed. Men jeg har da – ja det indrømmer jeg – en del magneter og klistermærker på mit køleskab. Måske er det på den måde, den der mode med, computer klistermærker er opstået: Man har ved en eller anden lejlighed fået et klistermærke og ved ikke, hvor man skal anbringe det. Og så bliver det sat på computeren – eller køleskabet.