Farligt løbehjul
Det har været en ekstraordinært lang skoleferie for vores familie. Ganske få dage før skolebørnene kunne indlede seks ugers sommerferie, kom vores søn, Frederik på 11 år, til skade, hvilket skabte udsigt til en hel sommerferie inden døre og uden de muligheder for fysisk aktivitet, Frederik ellers bruger så meget tid på. Både min kone og jeg havde selvfølgelig meget ondt af Frederik, men vi gruede også lidt for både hans og vores humør, nu da han var bundet til at sidde stille hele ferien.
Der skete det, at Frederik en dag ude på villavejen skulle prøve en af sine kammeraters nye løbehjul. Det var helt naturligt for Frederik at være lidt overmodig, for han er faktisk ganske habil på sit skateboard. Men der er åbenbart forskel, for i hvert fald gik det galt, og Frederik faldt så uheldigt, at han udover en masse hudafskrabninger pådrog sig et ret kompliceret brud i højre knæ.
Han blev hentet i en ambulance, og min kone fulgte med ham i ambulancen til sygehuset, mens jeg tog vores egen bil, så vi kunne komme hjem igen. Frederiks knæ blev røntgenfotograferet, og lægerne kunne konstatere, at det var nødvendigt med en mindre operation for at få knoglerne sat rigtigt sammen igen. Og allerede på det tidspunkt advarede de os om, at vi nok skulle regne med, at Frederik skulle have benet i gips i seks til syv uger.
Frederik skulle blive på sygehuset et par dage, og herhjemme snakkede min kone og jeg om, hvad vi nu kunne gøre for at skaffe lidt underholdning til Frederik i sommerferien. Han har altid været glad for at lægge puslespil, så det var helt oplagt at købe nogle nye til ham, for vi regnede da bestemt med, at han kunne sidde på en stol ved spisebordet i stuen med sit brækkede ben oppe på en anden stol.
Min kone udtrykte et fromt ønske om, at Frederik så også kunne få læst nogle bøger, men det har hidtil aldrig været hans store hobby, så den tror jeg ikke så meget på. Men for afvekslingens skyld må vi hellere finde noget af det legetøj, han normalt kun bruger om vinteren, frem fra skabet inde på hans værelse, mente jeg, og jeg tænkte her blandt andet på de kasser med byggeklodser, som han tidligere har været meget optaget af at lege med. Han er nu nok i nogen grad vokset fra dem, men det må selvfølgelig komme an på en prøve.
Min kone lovede at køre forbi en legetøjsforretning næste dag og købe nogle puslespil, og da hun kom hjem, viste det sig, at hun også havde købt to nye brætspil, som vi ikke tidligere har stiftet bekendtskab med i familien, hvor det oftest har været enten det ældgamle, hæderkronede spil Matador eller Trivial Pursuit, vi har spillet. Og der er jo nok af brætspil at vælge mellem hos vores yndlingsbutik: http://www.netgiraffen.dk/legetoej/indlaering/braetspil Nu er skoleferien ved at være til ende, og Frederik må få gipsen af i næste uge, så han i højere grad selv kan bevæge sig rundt. Det glæder han sig til, for det har været en noget trist ferie for ham.