Italiensk badeværelse
Nu skal vi i gang med at renovere badeværelset. Vi bor i en lejlighed i Søborg.
Den ligger i et boligkompleks fra 50’erne. Arkitekttegnet og alt det der, men badeværelset dur ikke. Jeg bryder mig ikke om mosaikgulvet – selv om jeg faktisk har set, at det er ved at blive moderne igen. Jeg har en inderlig aversion mod mosaikgulve. Det er rigeligt med mosaikken, der er i trappeopgangen, og ude på balkonen. Jeg behøver det ikke i mit badeværelse.
Byggetilladelse
Jeg har fået tilladelse til at lave badeværelset om. Det har været en kamp med kommunens byplanlæggere, fordi bygningen, min lejlighed ligger i, er fredet. Men jeg fik dem overbevist om, at mine tiltag ikke skader bygningen og lejligheden. Jeg kamuflerer bare. Jeg fjerner ikke, mosaikken i badeværelset, jeg lægger bare et nyt gulv ovenpå.
Arkitekten, som jeg talte med henne på byplansafdelingen, forstod mig godt, men var meget påpasselig. Vi skal holdes os til loven. Jeg kan godt forstå dig, sagde han, men der er altså nogle regler, du må rette ind efter. Jeg må gerne få sat en termorude i badeværelsets vindue, men glasset skal være det matte og nistrede, så du ikke bryder rytmen i bygningens udseende udefra. Ok – det kunne jeg gå med til.
Italiensk design
Jeg kan se, at du har en kærlighed til italienske badeværelser, fortsatte han. Ja, det har jeg. De er bedst, når det kommer til design.
Hmm, ja, det vil jeg vist lige have lov til at kigge på. Jeg kan nemlig se, at du vil hive badekarret væk og sætte en bruser op.
Ja, det er rigtigt.
Jeg er ikke helt sikker på, at det er i overensstemmelse med forordningen, vi har for bygningen. Vil du lade mig undersøge det og eventuelt komme med et forslag til, hvordan du kan bevare badekarret. Du kan jo eventuelt sætte et kombinationsbatteri op, så du kan tage brusebad.
Det kan jeg jo blive nødt til. Hvornår kan du give mig besked, om jeg kan fjerne badekarret?
Åh, giv mig en lille uges tid. Jeg har mange sager.
Arrgh, en uges forsinkelse. nu tænker jeg, men svarer, at det er ok.
Der går en uge, jeg ringer op til arkitekten. Han har kigget på sagen. Jeg må gerne fjerne badekarret. Jeg må dog ikke pille væggenes klinker ned. De skal forblive.
Hvad så med det område på væggen, hvor badekarret sad? Kan jeg sætte nye klinker op på det område, eller skal det være klinker i samme stil som de øvrige? Det kan jo blive et problem at finde sådan nogen her, næsten 70 år efter de originale blev sat op.
Jeg kunne høre, at han ikke havde tænkt på at forberede et svar på det spørgsmål. Tavsheden fortalte mig det. Han svarede, at det bedste ville være, at jeg finder klinker, som ligner originaludgaven mest muligt. Han lovede mig at overse det punkt i tegningen, jeg havde givet ham.
Jeg har allerede lavet aftaler med håndværkere og leverandørerne af mit nye italienske badeværelse. De kommer og begynder arbejdet på mandag. De regner ikke med, at det vil tage mere end en lille uges tid, før de er færdige.