Jyllands bedste flyttefirma
Der er sket det, at min far har fået en ny stilling. Han er læge og har fået en stilling på Aarhus universitetshospital. Så vi skal flytte. Det glæder jeg mig faktisk til. Jeg er allerede startet på gymnasiet i Aarhus. Det betyder, at jeg rejser fra Skejby til Aarhus næsten hver dag.
Tog nogle dage
De dage, hvor det passer med min fars arbejdstid, kan jeg køre med ham. Med toget tager det ca. en halv time. Egentlig har jeg ikke noget imod at rejse med toget, men det er ikke sjovt at skulle stå op kl. 6 om morgenen. Så det bliver rart, at vi flytter. Vores nye hus ligger kun 5 minutter med cykel fra gymnasiet. Heldigvis er der ikke så længe, til vi flytter. Den 1. september, så den sidste uge skal jeg bare komme igennem.
Jyllands bedste flyttefirma
Min mor har et halvtidsarbejde inde i Aarhus midtby. Så det er hende, der står for at arrangere hele flytningen af vores møbler og ting. Hun har købt nye, hårde hvidevarer til det nye hus. Hun har også fundet det bedste flyttefirma i Jylland. Min mor var imponeret over, hvor hurtigt de kunne komme og vurdere, hvor mange kasser vi har brug for. De kom herud allerede for et par uger siden for at se på, hvor meget der skal flyttes, så de kan sende en vogn, der ikke er alt for stor eller lille. De har også afleveret en kæmpe bunke flyttekasser. De skal foldes ud og sikres med pakketape. Jeg har fået til opgave at hjælpe hende med at pakke ting i dem og sætte dem et sted, hvor det er nemt for flyttefolkene at få fat i dem. (Min mor er ikke så stærk.)
Tunge flyttekasser
De kasser, der er blevet pakket med bøger, er virkeligt tunge. De er godt nok ikke så store som almindelige flyttekasser, men de er tunge nok alligevel. Jeg har faktisk fået nogle gode armmuskler allerede. Min far og mor har en kæmpe reol, og den er fyldt med bøger. Jeg tror, at halvdelen af kasserne er fyldt med bøger allerede nu. Jeg har båret dem ud under carporten, så de ikke er i vejen inde i huset. Vi regner ikke med, at nogen gider at stjæle bøger om medicin og økonomi. Og jeg har sat dem sådan, at de står inderst i carporten, så når min far parkerer bilen, kan man ikke se dem.
Århus er cool
Jeg glæder mig til at flytte, fordi Aarhus er en fed by. Starten i 1. g var lidt hård. Det er en stor forandring at komme fra folkeskolen til gymnasiet. Nye lærere og nye kammerater – men jeg har fået nogle gode venner i klassen, jeg går i. I sidste weekend var jeg i byen sammen med nogle af dem. Det betød, at jeg skulle overnatte hos en af dem, og det var da ok. Men altså. Det er jo lidt kedeligt at bo her i Skejby, og ikke få besøg af en af kammeraterne. Så det bliver fedt at komme til Aarhus. Jeg glæder mig til at kunne vise dem mit værelse, og at vi kan høre musik sammen.