Spildevand

Det er koldt udenfor. Her i bygningen kan vi høre, at alle holder sig hjemme. Vi kan høre en far skændes med sin store søn. Vi kan ikke helt præcist høre, hvad de skændes om. Vi kan bare høre, at der bliver talt med stor bogstaver. Vi kan også høre vores nabo. Han øver sig på sit nye piano. Han fik det leveret for et par uger siden. Siden da har vi nydt godt af hans kunnen ved klaveret. Han spiller godt. Vi kender ham sådan set ikke. Men vi har da lyst til at lære ham at kende. Hans klaverspil giver os glæde i vores hverdag. Og han skal sådan set have tak for det. Det er faktisk dejligt at lytte til levende musik. Også selvom det kommer fra naboen af.

Overraske ham?

Vi har overvejet at overraske ham ved at invitere os selv ind til ham en aften. Vi har endog fundet en god flaske vin, som vi har skrevet hans navn på – dvs. vi har bare skrevet ”Til nabo”. Vi tænker, at vi måske kan dele flasken med ham engang her i det nye år, som kommer om ganske lidt tid. Måske er han en interessant mand. Måske er han en fattig musiker, der har brug for lidt hjælp i ny og næ. Han skal da være hjerteligt velkommen her i huset. Evt. til middag, når der er lavvande i budgettet. Han må jo have brugt en formue på det piano, han fik leveret. Jeg kan forestille mig, at det er det vigtigste element i hans liv.

Mangler en klaverbænk

Lige da han flyttede ind, så jeg, at han ikke havde så mange møbler med sig. Ikke engang en klaverbænk. Han havde en stol, som kan indstilles i højden. Og så var der nogle andre møbler: en reol, et bord og en seng. Jeg sendte ham et link til en webshop, der har gode klaverbænke billigt: https://www.drumcity.dk/produkter/6447-klaverbaenke/

Musikken inde fra naboen strømmer ind til os. Vi lytter. Det er en eller anden klassisk klaverkoncert, der bliver øvet. Dejlig musik. Måske lidt for meget temperament i udførslen. Det er helt ok. Pianospillet hører lige pludseligt op. Vi kan høre, at han går ud i køkkenet. Ok. Lidt mad skal der til.

Efter et kvarter begynder han at spille igen. Hans stol knirker. Det er helt tydeligt. Vi kigger på hinanden. Bliver enige om, at i morgen, så går vi ind til ham og spørger, om han vil komme til middag. Vi vil benytte muligheden for at lære ham bedre at kende og få et indblik i en fattig musikers liv. Spændende.

Klaverkoncerten fortsætter. Denne gang er det blid musik. Vi lytter. Er taknemmelige for, at han kan overdøve skænderiet mellem far og søn. Og taknemlig, det skal vi lære at blive bedre til at være.

Slut på koncerten

Det er sent. Vi er trætte. Det er vores musikalske nabo også. Vi kan høre, at han klapper sit nodehæfte sammen. Det bliver lagt over på reolen. Vi går i seng. Taler ikke så meget. Nyder bare, at vi er her – indenfor – i varmen. Vi er glade for, at vi ikke har problemer, men overskud. Tak for det.