Spildevand

Det er utroligt, hvordan hjernen fungerer. Vi kender alle til det her med at få associationer, når vi ser eller hører et eller andet. Jeg sad, fx og lyttede til et radioprogram forleden dag. På arbejdet. Vi hyggede os – mig og mine kollegaer. Vi var effektive, og efter fyraften gik vi på cafe og fik et glas vin eller en øl. Men mens jeg sad der ved min skærm og lavede alt rutinearbejdet og lyttede til radioprogrammet, så spillede de lige pludseligt en gammel traver: ”Simply the best” med Tina Turner. Jeg kom til at tænke på Schweitz, hvor hun vistnok bor (Boede?). Jeg kom til at tænke på den film om hendes liv, som jeg så for mange år siden.

Tina Turner var stærk

Det må have været en utrolig stærk kvinde – hende Tina. Hun blev jo mishandlet af sin mand. Slået og misbrugt. Fik hun nogensinde muligheden for at komme på et krisecenter for kvinder, da hun havde allermest brug for det? Eller var det hendes familie og nogle få venner, der hjalp hende videre i livet – og til den succes, hun fik?

Den samme melodi fik mig også til at tænke på alle de internationale konkurrencer, jeg har deltaget i. Af en eller anden grund var det dengang, som om alle arrangørerne af konkurrencerne havde rottet sig sammen: De spillede altid ”Simply the best”, når der skulle være æresrunde efter medaljeoverrækkelsen. Lidt sjovt at tænke på.

Livshistorie

På caféen, hvor vi sad efter fyraften, snakkede vi også om musik. Der var en af mine kollegaer, som også var kommet til at tænke på Tina Turners livshistorie, sådan som den blev fremstillet i filmen. Vi talte om filmen, og vi kom selvfølgelig også til at tale om den vold, hun har været udsat for. Min kollega kom til at fortælle mig, at hun syntes, at fremstillingen i filmen var lidt urealistisk. Da jeg spurgte hende om, hvorfor det fortalte hun, at hun har været i en lignende situation som Tina. Bare lidt værre. For en del år siden.

God hjælp at få

Hun fortalte, at hun dengang var taget hen på et kvindehjem på Sjælland, og havde fået god hjælp dér. Hun var sidenhen blevet skilt, havde taget en uddannelse og har siden da klaret sig godt. Hun fortalte også, at der er mange flere kvinder, end vi tror, der kommer igennem sådan noget skidt. Med gode resultater. Jo mere hun fortalte, jo mere respekt fik jeg for hende. Hendes politiske ståsted bryder jeg mig normalt ikke om. Men på et punkt er vi fuldkommen enige: Der er alt for få kvindehjem i Danmark. Mange kvinder får ikke muligheden for at få den hjælp, de har brug for. Mange kvinder har slet ikke modet og styrken til at søge hjælp.

Kan vi få en lidt mere aktiv og opsøgende politik på det område?
Jeg må sige, at siden den samtale har jeg virkeligt fået noget at tænke over. Min kollega har været i en meget dårlig situation – mildest talt. Hun har klaret sig igennem skærene. De fleste af hendes psykiske sår er helet. Respekt.