Når fruen bander
Det er ikke ret tit, at min kone bruger bandeord, så når hun endelig gør det, skal man som regel tage sig i agt. Sådan var det også i sidste uge, mens hun gik og støvsugede i stuen. Det var på det tidspunkt, hun kom hen til overgangen mellem stuen og alrummet, hvortil der er åben forbindelse, at hun gav ondt af sig.
Jeg vidste med det samme, hvad der var galt, for hun har i et stykke tid bedt mig om at få ordnet netop den overgang mellem gulvtæppet i stuen og klinkerne i alrummet. Kanten af gulvtæppet sidder ikke ordentligt fast på underlaget, så når hun støvsuger kommer hun ofte til at hænge fast i kanten af gulvtæppet.
Denne gang kom jeg hende lidt i forkøbet og skyndte mig at sige, at jeg ville få bragt sagen i orden dagen efter. Det var jeg så også nødt til, så jeg kørte i en tæppeforretning for at købe en aluliste, som jeg kunne bruge til at holde gulvtæppet nede, hvor det hører hjemme.
Det viste sig at være et lidt bøvlet arbejde, fordi jeg nødvendigvis skulle have de medfølgende skruer ned i betongulvet under gulvtæppet. Heldigvis har jeg en udmærket slagboremaskine, så jeg fik boret de nødvendige huller til dyvlerne og fik så skruet den nye aluliste fast.
Det så faktisk rigtig godt ud, og jeg fik tilbørlig ros af min kone for det arbejde, jeg havde udført, og hun gav udtryk for, at hun nærmest glædede sig til næste gang, hun skulle i gang med støvsugeren.
Lige bortset fra, at samme støvsuger er begyndt at virke lidt træt i det, som hun sagde. Vi kom til at snakke om, at den da vist også snart var 15 år gammel, så der er måske ikke så meget at sige til det, hvis den trænger til at blive sendt på pension.
Men hvis vi skal have en ny, så vil jeg foreslå, at vi anskaffer en centralstøvsuger her fra, sagde hun og fortalte, at sådan en havde hendes søster og svoger for ikke så længe siden installeret i deres hus. De er super glade for den, hævdede hun og sagde med et finurligt smil, at de begge synes, det nu er så sjovt at støvsuge, at de nærmest slås om at få lov til at gøre det.
Uha, tænkte jeg, skal jeg nu også til at støvsuge, men jeg blev hurtigt beroliget af min kære hustru om, at det havde hun faktisk ikke tænkt sig. Vi talte lidt videre om en ny støvsuger, og vores snak resulterede i, at jeg ringede til min kones svoger for at få et indtryk af, hvor besværligt det vil være at installere en centralstøvsuger i huset.
Han beroligede mig med, at arbejdet med at føre de nødvendige rør rundt langs fodlisterne i huset var meget nemmere, end han selv havde forventet. Han havde kun brugt tre-fire timer på hele arbejdet, hvorefter deres støvsuger fungerede perfekt.
Det gjorde udslaget, og nu har jeg installeret vores nye centralstøvsuger. Og samtidig gjorde jeg lige mig selv den tjeneste at købe en helt ny og smart regnmåler hos frishop.dk