På konference
For mere end et år siden tilmeldte jeg mig til en konference. En stor konference, som skulle afholdes i København. Jeg fik programmet tilsendt. Det var spændende. Jeg glædede mig meget til at komme til København og følge med i oplæggene. Jeg glædede mig også til at skulle netværke med andre konferencedeltagere. Men så kom der en mail fra arrangørerne om, at konferencen blev aflyst på grund af Covid-19. Ærgerligt.
Så afholdes den
Men her i sidste uge fik jeg så en dejlig mail fra arrangørerne. Konferencen kan blive gennemført. De skriver, at de planlægger, at den skal afholdes i uge 33. De endelige datoer vil vi få besked om, lige så snart de har afklaret med centeret, der udlejer konferencelokaler i København.
Det var en dejlig besked at få. Men også lidt i karambolage med mine planer. Jeg havde faktisk besluttet, at jeg ville tage på ferie sammen med min familie i præcist den uge. Heldigvis havde vi ikke booket nogen billetter eller et sommerhus, så måske kan jeg fremskynde ferien lidt. Måske kan vi tage af sted i en uge allerede i uge 31 eller 32. Det vil da være fint, hvis vi kan få en afbudsrejse til Spanien eller Grækenland. Så kan jeg komme til konference og vise mig fra den flotte, solbrændte side. Være frisk og udhvilet. Være helt klar til at deltage i konferencen. Møde, nye og spændende mennesker.
Hvorhen på ferie så?
Jeg går derfor på internettet med det samme. Begynder at lede efter en afbudsrejse. Der er ikke så mange. Forståeligt nok. Men jeg er heldig. Jeg finder én. Til Spanien. Jeg bestiller den og sender en SMS til min kone om, at vi tager på ferie allerede i uge 31.
Hun skriver hurtigt tilbage: ”Hvorfor det? Jeg troede, vi skulle afsted i uge 33.” Jeg forklarer hende, at jeg har ændret planerne, fordi konferencen endeligt bliver til noget. Jeg skriver også undskyld til hende. Spørger om hun alligevel kan tage fri i uge 31 – eventuelt bytte nogle af sine vagter med en kollega. Hun svarer, at hun vil se, hvad hun kan gøre. Hun er dejlig og forstår så mange ting. Bl.a. at den konference er meget vigtig for mig.
Der går en halv time. Så skriver hun endnu en besked til mig: ”Uge 31 – ok”
Yes! Sådan. En gang imellem så er jeg bare heldig. Og jeg synes, at jeg har været meget heldig. Konference og ferie – inden for 2 uger. Fedt.
Tænker på den konference en del
Tænker på konferencen og håber, at det bliver lige så stor en succes som den var for 2 år siden. Dengang blev den afholdt i nogle ret lækre konferencelokaler i København. Jeg glemmer ikke den oplevelse. At man sådan inde midt i København kan finde så gode konferencelokaler – med alle de faciliteter, man kan ønske sig – fra Wi-Fi og av-udstyr til tolkebokse. Og ekstra god forplejning. Gad vide, om det er de samme lokaler, som arrangørerne skal afklare med centeret om. Det håber jeg. Åh, det ville være fedt. Det var jo nemt at komme til lokalerne med offentlige transportmidler.